Spar tid ved at gruppere ensartede opgaver med etiketter. På få sekunder kan du hive en liste frem over alle opgaver med en given etiket. Du kan tilføje så mange etiketter, du har lyst til, men her er et par populære etiketter til at komme i gang:
- @e-mail – Brug denne etiket til at oprette en liste over alle e-mail-opgaver på tværs af alle dine projekter, så du kan besvare dem alle på én gang.
- @afventer – Tilføj denne etiket til alle de opgaver, hvor du venter på noget for at komme i gang. Så glemmer du ikke at følge op.
- @15_min – Tjek denne etiket, når du har 15 ekstra minutter til at klare en lille opgave eller to.
Kvik-tip
Du kan tilføje specialtegn, fx @ , " ( ) | & eller !, når du navngiver dine etiketter.
Føj en etiket til en opgave
- Klik på + -ikonet for at oprette en ny opgave.
- Skriv @ i opgavefeltet (eller klik på etiketikonet i højre side).
- Vælg de etiketter, du ønsker at tilføje, i menuen der vises. Fortsæt med at skrive et etiketnavn for at indsnævre resultaterne.
- Hvis du indtaster en etiket, der ikke eksisterer endnu, får du mulighed for at oprette den. Afslut indtastningen og klik på Etiketten blev ikke fundet. Opret [etiketnavn].
Masseføj etiketter til flere opgaver:
- Klik på en vilkårlig opgave for at redigere den.
- Indtast @ i opgavefeltet, eller klik på Etiketter i højre side.
- I menuen, der vises, vælger du den etiket, du ønsker at tilføje. Fortsæt med at skrive etiketnavnet for at indsnævre resultaterne.
- Hvis du indtaster en etiket, der ikke eksisterer endnu, får du mulighed for at oprette den. Afslut indtastningen og klik på Etiketten blev ikke fundet. Opret [etiketnavn].
Nogle eksempler til inspiration!
Der findes utallige måder at bruge etiketter på. Her er et par eksempler til inspiration:
- @5min
- @30min
- @60min
- @dag
- @aften
- @nat
- @afventer (hvis du venter på noget, før du kan starte)
- @tekst
- @design
- @udvikling
- @25_procent
- @50_procent
- @75_procent
- @hjemme
- @personlig
- @arbejde
- @kontoret
- @derhjemme
- @træningscenteret
Rediger en etiket
Skift navnet eller farven på en etiket.
- Klik på Filtre og etiketter i sidebjælken.
- Klik på etiketten i sektionen Etiketter.
- Klik på ikonet med tre prikker til højre for etiketten.
- Vælg Rediger etiket.
- Indtast et nyt etiketnavn, eller klik på menuen Etiketfarve for at vælge en anden farve.
- Klik på Gem for at bekræfte.
Find en etiket
Der er tre måder at finde en etiket i Todoist:
- Søg efter en etiket ved hjælp af Todoists søgefelt
- Se alle etiketter i visningen Filtre og etiketter
Søg efter en etiket
Klik på Todoists søgefelt, eller brug tastaturgenvejen F
. Indtast @-symbolet i søgefeltet for at se en komplet liste over personlige og delte etiketter.
Klik på en etiket fra søgeresultaterne for at se alle opgaver med den specifikke etiket.
Vælg for eksempel @haster fra søgeresultaterne for at finde alle opgaverne med etiketten @haster
.
Se alle etiketter
Klik på Filtre og etiketter i sidebjælken. Scroll ned til sektionen Etiketter for at se en komplet liste over personlige eller delte etiketter.
Vælg en etiket fra listen for at se alle opgaver med denne etiket.
Hvis visningen Filtre og etiketter ikke er i sidebjælken, kan du tilpasse sidebjælken i Todoist for at sikre, at den er indstillet til at blive vist med alle dine andre visninger.
Brug personlige og delte etiketter
For at holde din liste over etiketter organiseret er der to forskellige typer etiketter:
- Personlige etiketter er de etiketter, du bruger og selv har oprettet. Disse etiketter kan have en hvilken som helst af de tilgængelige farver og forbliver på din liste, medmindre du sletter dem eller fjerner dem fra din personlige etiketliste.
- Delte etiketter er de etiketter, som teammedlemmer har oprettet og bruger i delte projekter. Disse etiketter vil som standard være grå og forbliver kun på den delte liste, hvis der er aktive opgaver med denne etiket i et delt projekt.
Advarsel
Etiketter, der flyttes til den delte liste, forsvinder, hvis der ikke er nogen aktive opgaver med etiketten.
Hvis du ikke længere ønsker at bruge en etiket i private projekter, men stadig ønsker at bruge den på aktive opgaver i delte projekter, kan du til enhver tid flytte den til den delte liste.
- Højreklik på den etiket, du ønsker bliver til en delt etiket.
- Vælg Flyt til delte etiketter.
Hvis du ønsker at bruge en delt etiket i private projekter, kan du til enhver tid flytte den til din personlige etiketliste.
- Højreklik på den etiket, du ønsker bliver til en personlig etiket.
- Vælg Flyt til personlige etiketter.
Slet en etiket
Af og til støder du måske på en etiket på din liste, som du ikke længere har brug for. Intet problem, du kan blot slette den! Sådan gør du:
- Vælg Filtre og etiketter i menuen i venstre side af Todoist.
- Scroll ned til Etiketter.
- Find etiketten, du vil slette.
- Klik på ikonet med tre prikker ud for etiketten.
- Vælg Slet etiket.
- Klik på Slet for at bekræfte.
FAQ
Ja, både personlige og delte etiketter, der er blevet slettet, vises stadig på udførte opgaver. Hver gang du genaktiverer en opgave med en slettet etiket, oprettes en ny etiket og føjes til din delte etiketliste, selvom den oprindeligt var en personlig etiket. Denne etiket har det navn, den havde, da opgaven blev udført.
Når du sletter en personlig etiket, fjernes den fra din personlige etiketliste og dine samarbejdspartneres delte etiketliste, og den fjernes også fra alle aktive opgaver.
Når du sletter en delt etiket, fjernes den automatisk fra alles delte etiketliste og alle aktive opgaver. Hvis etiketten var en del af nogens personlige etiketliste, har de stadig adgang til den, og den vises stadig på opgaver med etiketten i deres private projekter.
Nej, delte etiketter er som standard grå. For at ændre den til en farve, du foretrækker, skal du tilføje den til din personlige etiketliste.
Ja, alle medlemmer af det delte projekt kan omdøbe eller slette en delt etiket. Ændringerne gælder for alle de aktive opgaver, der indeholder etiketten.
Nej, kun personlige etiketter kan omrokeres.
Nej, det er ikke muligt at trække og slippe etiketter mellem personlige og delte etiketlister.